Oto-Rhino-Laryngologisk Undersøgelse

I denne artikel gennemgås kort alle punkter der indgår i en øre-næse-halsundersøgelse. 

Øret

I en undersøgelse af øret indgår otoskopi, test med stemmegafler og test for svimmelhed.

Otoskopi

Otoskopi er en teknik hvor der kigges ind i øret med et otoskop eller et otomikroskop.

Otoskop
Otoskop

Ved otoskopi indføres en passende størrelse tragt i øret og der kigges ind på trommehinden. Tragten føres forsigtig ind i øret, uden smerter for patienten, og det ydre øret trækkes opad, bagud og lateralt for at visualisere trommehinden bedre.

Følgende er en del af otoskopi:

  • Mastoidet
  • Ydre øre
  • Øregang
  • Trommehinden

Mastoid

Mastoidet er knoglestykket lige bag øret. En infektion i øregangen kan sprede sig hertil og give mastoiditis, hvilket viser sig ved rødme og hævelse på mastoidet.

Ydre øre

Det ydre øre inspiceres for tegn på sygdom, der kan forklare patientens symptomer. Det kan f.eks. være rødme eller hævelse, der måske kan forklare at patienten har ondt i ørene.

Øregang

Øregangen har en naturlig bøjning, som lettere rettes ud, når man trækker det ydre øre opad og bagud. I øregangen findes hår samt gul eller brun ørevoks. Længden af øregangen er 2 cm, hvilket giver en resonansfrekvens på ca. 3400 Hz, der er vigtig for sprogforståelsen.

Øregangen inspiceres for abnormale fund, såsom:

  • Tørre flager der er tegn på eksem og giver kløe.
  • En hævet, rød og smal øregang og evt. pus som tegn på inflammation eller otitis externa. Dette kan også give kløe, ubehag og dårlig lugt ud af øre.
  • Ørevoks der stopper øret til
  • Fremmedlegemer i øregangen

Trommehinden

Den normale trommehinde er lyserød-grå i farven og har en rund form. Bag trommehinden findes de tre små øreknogler (hammeren, armbolten og stigbøjlen), som overfører vibrationerne i trommehinden til cochlea. Knoglerne befinder sig i den posteriore side af trommehinden.

Trommehinde
Trommehinde

Normalt er trommehinden midtstillet, fordi trykket inde i mellemøret og øregangen er ens. Dette giver den mest effektive overførsel af lydvibrationer. Trykket i mellemøret reguleres af tuba auditiva.

Tuba auditiva kan blive tilstoppet ved sygdomme som høfeber, forkølelse og væske i mellemøret. Når tuba auditiva bliver tilstoppet, kan trykket ikke udlignes i mellemøret. Dette kan påvirke hørelsen og hvis trykket bliver så stort så trommehinden trykkes ud kan det give smerter.

Tilstoppelse af tuba auditiva kan testes med Valsalvas manøvre. hvor patienten holder sig for næsen og puster ud. Dette øger trykket i mellemøret, og trommehinden ville normalt bevæge sig. Hvis tuba auditiva er tilstoppet, øges trykket ikke og trommehinden står stille.

Udover en tilstoppet tuba auditiva, kan der på trommehinanden ses en perforation eller en akut mellemørebetændelse. Ved akut mellemørebetændelse, kan der ses følgende:
  • Rødme eller gullig trommehinde
  • Trommehinden buler udad
  • Kendetegn på trommehinden er mindre synlig
  • Trommehinden bevæger sig mindre, når der kommer luft ind på den (insufflation)

De kendetegn eller landmarks der er ved trommehinden er:

  • Umbo
  • Malleus
  • Lysrefleksen
Kendetegn / Landmark ved trommehinden
Kendetegn / Landmark ved trommehinden

Stemmegafler

Med en stemmegaffel kan Rinnes og Webers test udføres.

Ved Rinnes test slås stemmegaflen an og placeres på processus mastoideus. Lyden fra stemmegaflen overføres nu med knogleledning, og når lyden ikke høres mere placeres den 1-2 cm fra øregangsåbningen. Her testes luftledning af lyden. Normalt skal luftledning være bedre end knogleledning, dvs. patienten kan høre lyden efter den er fjernet fra mastoidet. Ved positiv Rinnes test, kan patienten ikke høre lyden ved luftledning, og det kan være tegn på konduktivt høretab.

Ved Webers test slås stemmegaflen an og placeres midt på panden. Her testes lateralisering, idet der spørges til om der høres forskel mellem de to sider.

Svimmelhed

Test af svimmelhed omfatter en impulstest, bartels briller og observation for nystagmus. Følgende video gennemgår også rigtig godt mange forskellige tests.

Nystagmus

Nystagmus kan være enten spontan eller ikke-spontan. Man skelner også mellem venstre og højresidig nystagmus ved horisontal nystagmus, vertikal nystagmus og rotatorisk nystagmus. Man kan for nystagmus også beskrives frekvens (høj og lav), amplitude (høj og lav).

Test for nystagmus kan gøres med Bartels briller.

Bartels briller
Bartels briller

Bartels briller forstørrer, så det bliver lettere at se øjet bevægelser. Herudover fjerner det også patientens evne til at hæmme nystagmus.

Nystagmus kan skyldes en sygdom i øret eller langs n. vestibularis, men kan også skyldes en central skade. Ved nystagmus pga. sygdom i øret eller i eller langs den vestibulære nerve, bliver nystagmus ofte værre ved anvendelse af Bartels briller. Herudover har nystagmus høj frekvens og lav amplitude. Ved central nystagmus er det omvendt, dvs. har bliver ikke værre med Bartels briller, har lav frekvens og høj amplitude.

En anden test der kan bruges til at bekræfte en central skade er at holde patientens hoved og lade patienten fokusere på et fikspunkt, f.eks. en finger. Herefter bevæges fingeren 30 grader henholdsvis til højre og venstre, og hvis der opstår nystagmus her, bekræfter det en central skade. Fingeren må ikke bevæges længere ud, da stort set alle her kan få en eller anden form for nystagmus. Hvis nystagmus skifter retning eller der er forskel mellem venstre og højre, er det også indikativ for en central skade.

Headshake test

For at bekræfte en central skade, kan der også udføres en headshake test. Patientens hoved bevæges med 2 Hz frem og tilbage i 15 sekunder med Bartels briller på, og man observerer om der opstår nystagmus. Hvis der er mere end 4 Nystagmus svingninger, er testen positiv.

Hvis testen er positiv tyder det på en skade i hjernestammen, indre øre eller langs n. vestibularis.

Hovedimpulstest

Hovedimpulstesten tester for en skade i det indre øre, langs n. vestibularis og meget sjældent i hjernestammen. Testen udføres uden Bartels briller og patienten kigger på undersøgerens næse, og fokuserer på denne. Hovedet bevæges langsomt mod venstre og hurtig mod højre – dette tester den højre vestibulær-okulære refleks (VOR). Omvendt en langsom bevægelse mod højre og hurtig mod venstre tester den venstre VOR. Det observeres om fokusset på undersøgerens næse tabes.

Skew deviation test

Skew deviation test der er positiv tyder på sygdom i hjernestammen. Patienten fokuserer på undersøgerens næse, og undersøgeren dækker det ene øje med en hånd. Så fjerner undersøgeren skiftevis hånden og dækker det andet øje. Hvis fokusset bevares, er testen negativ. Hvis der ses vertikal deviation er den positiv.

Næse & ansigt

Ved en undersøgelse af næse og ansigt beskrives:

  • Ydre næse (deviation, saddel, hump)
  • Palper næsen
  • Palper ansigtsskelet
  • Undersøg for sammenbid
  • Fascialisparese
  • Palpation af gl. parotis
  • Anterior rhinoskopi (septum, conchea inferior, conchea media)

fascialis parese

En fascialis parese kan enten være central eller perifær. Fascialiskernen består af en øvre og en nedre kerne. Den øvre kerne forsyner den øverste del af ansigtet og den nedre forsyner den nedre del af ansigtets motoriske muskler.

Nervus fascialis' forløb
Nervus fascialis’ forløb

Den øvre kerne forsynes fra begge sider, mens den nedre kerne forsynes kun fra den modsatte side af hjernen. Det betyder at en central fascialisparese vil vise sig ved manglende funktion i modsatte nedre ansigt, men bevaret øvre del af ansigtet (kan rynke pande). En perifær fascialisparese vil derimod kunne vise sig som manglende funktion i hele ansigtet på samme side.

Anterior rhinoskopi

Anterior rhinoskopi er en undersøgelse af den indre næse med en pandelampe og et speculum. Med speculummet kan næsen udvides, så den indre del af næsen kan inspiceres.

Speculum og pandelampe
Speculum og pandelampe

Herefter kan conchea inferior, evt. conchea media og septum visualiseres. Tjek for asymmetri, om septum står i midtlinjen og efter septum hæmatomer (især aktuel ved næsefraktur).

Hals & mundhule

Ved en undersøgelse af halsen og mundhulen kigger man på:

  • Ydre hals
  • Palpation af lymfeknuder
  • Gl. thyroidea
  • Gingiva og udførselsgange for gl. parotis og gl. submandibularis
  • Mundbunden
  • Bankeømhed af tænder
  • Indirekte laryngoskopi

Ydre hals og lymfeknuder

Der ses efter udfyldninger og alle lymfeknuder palperes systematisk. Dette omfatter regio occipitalis, regio submentalis, angulus mandibulae, foran og bagved sternokleidomastoideus samt supra og infraklavikulært.

Lymfeknuder på halsen
Lymfeknuder på halsen

Gl. thyroidea

Gl. thyroidea palperes for struma, både forfra og bagfra.

Palpation af gl. thyroidea bagfra
Palpation af gl. thyroidea bagfra

Udførselsgange

Udførselsgange for gl. parotis og gl. submandibularis kan observeres i mundhulen. Udførselsgangen for gl. parotis findes i overmunden udfor 2. molar. Udførselsgangen for gl. submandibularis findes under tungen ved siden af frenulum linguae.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *